Merete
Merete er autoriseret psykolog med mange års erfaring, og hun er en vigtig del af hverdagen på MerVib. Og lige om lidt kan Merete føje endnu en stærk faglighed til sit CV, når hun færdiggør sin specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri.
Merete bidrager med både stor faglighed, ro, nysgerrighed og et skarpt blik for det enkelte barn og den unge.
Hun har en særlig evne til at være undersøgende på det, vi ser. For hvad ligger egentlig bag en adfærd? Hvad prøver barnet eller den unge at fortælle os? Og hvad skal vi voksne gøre anderledes, hvis vi gerne vil skabe mulighed for udvikling? Hos Merete handler det aldrig bare om det, der sker på overfladen – men om at forstå mennesket bag.
Merete har individuelle samtaler med eleverne og bidrager med psykologfaglige perspektiver, sparring og psykoedukation, så både elever og medarbejdere får en større forståelse af reaktioner, følelser og handlemønstre.
Samtidig er Merete en varm og nærværende kollega, som formår at omsætte sin store faglighed til noget, der kan bruges helt konkret i hverdagen. Og så er hun ikke bange for at stille det spørgsmål, der får os andre til lige at stoppe op og tænke én gang til. Det er vi ret glade for på MerVib.
Merete gift med Ian og har tre børn. Når hun ikke er på MerVib, holder hun især af at være aktiv og komme ud i naturen. Hun står gerne på ski, vandrer, sejler og løber – og trives i det hele taget godt med frisk luft, bevægelse og naturoplevelser.